Formål:
Formålet med denne øvelse er at få lærerne til at forbinde deres praktiske erfaringer fra de afprøvninger, der er gennemført siden Workshop #1, med de centrale teoretiske pointer præsenteret i oplægget om deltagelsesmuligheder. Ved at skabe denne kobling understøttes en dybere forståelse af, hvordan teoretiske indsigter kan omsættes til praksis med henblik på at styrke elevernes deltagelse i matematikundervisningen.
Beskrivelse:
Gennem øvelsen opfordres lærerne til at reflektere over og diskutere deres egne erfaringer, mens de inddrager relevante teoretiske perspektiver. Denne proces skal være med til at bidrage til, at lærerne identificerer nye muligheder og perspektiver, som kan understøtte indsatser, der fremmer elevernes deltagelsesmuligheder. Samtidig fremmer øvelsen en fælles dialog, hvor lærernes erfaringsbaserede indsigter kombineres med teoretiske modeller for at skabe et solidt grundlag for den videre og mere langsigtede udvikling af deres undervisningspraksis.
Fremgangsmåde:
Trin 1: Genbesøg af afprøvninger og kobling til oplæggets teoretiske pointer
- Orientér jer i “det teoretiske mulighedsrum“.
- Hvilke elementer i “det teoretiske mulighedsrum” kan I genfinde og placere i jeres allerede afprøvede tiltag fra øvelse #1?
Trin 2: Nye perspektiver
Diskutér:
- Hvilke nye perspektiver giver teorien (oplæg og teoretisk mulighedsrum) om elevernes deltagelsesmuligheder på de udfordringer eller succeser, I oplever?
- Hvilke perspektiver finder I mest relevante for jeres konkrete fokus?

Skriv et svar