Flere resultater…

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Hent specialet

Specialet Deltagelsesmuligheder i matematik – Elever i matematikvanskeligheders oplevelser som afsæt for didaktisk udvikling undersøger, hvordan lærere kan fremme deltagelsesmuligheder for elever i matematikvanskeligheder (EiMV) ved at tage udgangspunkt i elevernes egne oplevelser af matematikundervisningen og deres læring. Projektet bygger på en kombination af Design-Based Research (DBR) og Arts-Based Research (ABR) og involverer både elever og lærere i en iterativ udviklingsproces.

Empirien er indsamlet gennem fokusgruppeinterviews med 14 udskolingselever i matematikvanskeligheder samt seks lærere fordelt på to skoler. Eleverne har blandt andet udtrykt deres oplevelser gennem LEGO-modeller, der efterfølgende er blevet indskannet og brugt som afsæt for lærernes refleksioner.

Analysen identificerer tre centrale erfaringsdimensioner:

  1. Oplevelser i relation til matematikfaget.
  2. Oplevelser forbundet med følelser og matematisk identitet.
  3. Oplevelser relateret til det sociale fællesskab.

Resultaterne viser en markant kløft mellem lærernes intentioner og elevernes oplevelser. Eleverne beskriver matematik som abstrakt, tempofyldt og præget af individuel præstation, hvilket fører til frustration, selvværdsproblemer og undvigelsesstrategier. Specialet udvikler og afprøver et prototype-workshopforløb for lærere, som skal styrke deres forståelse af og handlemuligheder i forhold til EiMV’s deltagelse. Dette munder ud i fire designprincipper, der kan overføres til andre kontekster.

Specialet kan hentes her:
www.ucviden.dk/da/publications/deltagelsesmuligheder-i-matematik-elever-i-matematikvanskelighede