Vores resultater afslører en betydelig kløft mellem elevernes oplevelser og lærernes intentioner. Eleverne oplever ofte matematik som abstrakt, tempofyldt og præstationsorienteret, hvilket fører til frustration, selvusikkerhed og tilbagetrækning. Eleverne beskriver, hvordan de anvender både synlige og usynlige undgåelsesstrategier for at håndtere presset ved ikke at forstå. Følelsesmæssige reaktioner som skam, angst og en følelse af fiasko hæmmer ofte deltagelsen og forstærker negative matematiske identiteter.

Studiet konkluderer, at fremme af deltagelse for elever i matematikvanskeligheder kræver mere end faglig støtte. Det kræver en nuanceret forståelse af elevernes levede erfaringer, en opmærksomhed på hvordan følelser, identitet og social tilhørsforhold påvirker deltagelsen samt en vilje til at gentænke didaktisk praksis derefter. Integrationen af kunstneriske og sanselige udtryksformer, såsom elevproducerede LEGO-modeller og multimodale materialer, viste sig særligt effektive til at hjælpe lærere med at få adgang til, reflektere over og følelsesmæssigt engagere sig i elevernes perspektiver. Disse æstetiske formater blev ikke kun kilder til indsigt, men også redskaber til fælles refleksion og professionel dialog.

Ved at placere elevernes oplevelser i centrum for udvikling, afprøvning og refleksion viser dette studie, hvordan struktureret engagement med elevernes perspektiver, især vedrørende fag, identitet og fællesskab, kan udvide lærernes forståelse af de komplekse faktorer, der former deltagelsen. De tre dimensioner tilbyder en fælles ramme, der hjælper lærere med at identificere både barrierer og muligheder inden for deres praksis. Gennem samarbejdende undersøgelser og iterative designprocesser understøttes lærere i at afprøve nye metoder til at styrke deltagelsen for elever i matematikvanskeligheder. Denne refleksive og elevcentrerede tilgang bidrager til udviklingen af en mere responsiv, inkluderende og deltagelsesorienteret matematikundervisning.